Betales den løbende ydelse for et medlemskab ikke til den aftalte tid, vil medlemmets adgang til centret blive indstillet, og der kan blive udsendt et rykkerbrev til medlemmet, hvorpå der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter denne påmindelse, kan Dans&Fitness med AM sende yderligere et rykkerbrev med tillæg af yderligere rykkergebyr. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter denne 2. påmindelse, forbeholder Dans&Fitness med AM sig ret til at overgive restancen til retslig inkasso. Samtidig anses medlemskabet som opsagt, præcis som hvis medlemmet selv havde opsagt. Herefter gælder standardbetingelser for opsigelsesperioden, som beskrevet i §7. Næstfølgende periodes betaling er dog til forfald straks, da medlemsaftalen nu anses som misligholdt.
Løbende medlemskaber kan til enhver tid opsiges skriftligt eller ved henvendels. Ved skriftlig opsigelse sendes e-mail. Efter opsigelsen vil medlemmet altid blive opkrævet din næstkommende abonnementsbetaling. Herefter trækkes ikke yderligere betalinger. Medlemmet kan selvfølgelig fortsætte sin træning i hele opsigelsesperioden. E-mailen skal indeholde navn, adresse. Udmeldelsen er registreret ved modtagelse af en e-mailkvittering fra Dans&Fitness med AM. I tilfælde af uenighed om udmeldelse påhviler det medlemmet at fremvise kvittering herfor.
Al træning sker på eget ansvar. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Dans&Fitness med AM. Dans&Fitness med AM anbefaler derfor, at man konsulterer egen læge, hvis man er i tvivl, inden træningen påbegyndes. Dans&Fitness med AM tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
Dans&Fitness med AM bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade.
Er en person under 18 år eller umyndig, kan medlemskab kun opnås med skriftligt samtykke fra medlemmets værge. Indmeldelse af umyndige medlemmer kan kun ske ved personligt fremmøde i hus Dans&Fitness med AM. Ved manglende betalinger eller gæld til Dans&Fitness med AM indestår den gældende værge for det fulde beløb.
Dans&Fitness med AM har ret til at foretage sædvanlige ændringer i holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider med to ugers varsel ved opslag hos Dans&Fitness med AM. Alle øvrige medlemsbetingelser kan ændres uden varsel.
Hvis du har penge til gode hos Dans&Fitness med AM, vil du som hovedregel blive godtgjort dette beløb i form af medlemsdage i dit fremadrettede medlemskab, og du vil derfor ikke have mulighed for at få sådanne beløb udbetalt i kontanter før dit medlemsskab ophører. Hvis dit medlemsskab er ophørt, vil et eventuelt tilgodehavende blive overført elektronisk via kontooverførsel til en dansk bankkonto.
Skulle du have en klage over en vare eller en tjenesteydelse købt hos Dans&Fitness med AM, kan denne indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Eventuelle uenigheder som ikke kan afklares i mindelighed, afgøres af de danske domstole, medmindre andet fremgår af ufravigelige regler.